Leg - en ny forståelse
Dion Sommer blev kendt i pædagogiske kredse med varket “Barndomspsykologi” hvor han blandt andet introducerede de nyere mini- og tilknytningsteorier fra Daniel Stern, og senere Børn i senmoderniteten Denne udgivelse henvender sig til bachelorstuderende mv. og skal danne et overblik over emnet. Jeg behandler her bogen da jeg finder at hans tanker samtidigt prøver at introducere nye begreber, der formodentlig udfoldes i den kommende udgivelse Barndom i opbrud.
1. Introduktion
Sommer redegør for sit ståsted for leg. Han har siden studietiden iagttaget fænomenet leg i lyset af udviklingspsykologien. Selvom han vil betragte det det som uden for bogens format, savner jeg at se hans vindenskabsteroretiske standpunkt og refleksioner. Han ønsker dels at dokumentere at leg er en del af menneskets udvikling, som dermed har været en del af evolutionen, og ikke bare et moderne fænomen. Dels ønskr han at introducere en ny tilgang til begrebet leg - der forklerer den epigenetisk dvs. at evolutionen og den genetiske forudætninger spiller sammen og gensidigt påvirker hinanden. Han har også et underliggende program om at frisætte legen. Han redegør for at legen både er en urkraft, men også flertydig og dermed sammenhængende med den der beskriver legen og vedkommendes valg af teoretisk ståsted. (pudsigt at han henviser til Jens Martin Steenholt som en inspirationskilde, når danmarks første legeforsker Skovbjerg i sin phD afhandling omtaler ham som"akademisk letvægter") Min læsning af ham er i et sociologisk perspektiv, hvor jeg finder at hans formidling af begrebet leg både har en objektivistisk udviklingspsykologisk forklaring (epigenetik), og en kritisk teoretisk tilgang (frisæt legen i samfundeet). jeg synes igennem læsningen af ham at vi skal prøve at holde ham op på at han (og mange legeteoretikere) holder sit legeprogram ud som en logisk deduktiv slutning af den fremviste objektivitet omkring legen. Men ikke forholder sig til det frisættende pespektiv enten er et kritisk program, eller en idealisme. Min kritik er formet af mit pædagogisk-sociologiske indflydelse af Durkheim / Bourdieu at der er forskel på at snakke om tingene som de er eller som de burde være (kontingens) og at magt er indlejret i sammenhængen mellem praktiske handlinger som virkemåder og summen af de handlinger der er gået forud. Den måde at omtale frisættelse af legen bliver en opus operata som i mine øjne i højere grad legitimerer dem selv og deres ståsted end legen som noget der er under trussel. For kan et fænomene være under pres? Hvilke børn, individer er man bekymret for? Er det dermed ikke i sidste ende en humanistisk samfundskritik? Dette er mit underliggende kerneambition.
..læs mere..